Sidelinien

Sidelinien - samlingspunktet i Amagerhallen

BK Amager er en forening, der har stolte traditioner og har taget et stort socialt ansvar gennem snart 50 år.

BK Amager er unik fordi vi har lykkes med at være en hel klub, som vil hinanden på kryds og tværs. Vi er en hel klub, som mange andre klubber beundrer og misunder. En af årsagerne til dette er fordi Amagerhallen emmer af sammenhold og liv når man kommer ind.

En stor del af den følelse og stemning er kommet sammen med Sidelinien.


Før Sidelinien åbnede, var der den samme fornemmelse af tomhed, når man kom ind i hallen, som vi møder i mange andre klubber når vi er udebane.

Sidelinien har i mange år bidraget til:

  • Uformelle samtaler mellem voksne og børn

  • Smil blandt mennesker med og uden relation

  • Venskaber og arbejdsfællesskaber på tværs af hold

  • Kendskab og relationer både for voksne og børn

  • Energi og glæde ved at støtte op om vores forening


Lige nu står vi overfor en udfordring. Vi har en lille gruppe frivillige, der knokler for at holde liv i Sidelinien. For at det løber rundt uden at opgaven bliver uoverkommelig, har vi brug for at gruppen bliver større.

Hvis den gruppe ikke bliver større risikerer vi at kernetropperne, der altid melder sig mister motivationen.

For selvom de nærmest har folkeregisteradresse i Sidelinien, så har de også arbejde, familie og andre interesser end basketball. Og deres tid og kræfter er ikke ubegrænsede.

Med andre ord er det ikke kun kaffe og pølser der er på spil her. Det er sammenholdet. Det sammenhold, der er limen i klubben. Det sammenhold, der har skabt store resultater. Det sammenhold, der med rette gør os hamrende stolte. 

Heldigvis er der en løsning. Og du er en del af den.

Ved at melde dig som frivillig i Sidelinien, hjælper du med at sikre, at vores klub fortsætter med at trives og vokse. At være frivillig i Sidelinien er mere end bare at hjælpe. Det er

at give lidt og få meget igen

at vise dit barn, at du støtter klubben

at bidrage til den gode stemning i hallen

at skabe nye bekendtskaber

at styrke vores klubfamilie

Så kom og vær med. Meld dig som frivillig i Sidelinien bare et par timer om måneden. Lad os vise hinanden, at vi er mere end en basketballklub. Vi er en familie i hvide dragter. Og som der står på vores T-shirts er vores familie større end de andres.

Skriv hvis du vil hjælpe til i klubben

Det behøver ikke være mere end nogle timer om måneden - jo flere vi er jo nemmere bliver det. :)

Sidelinien

Profile Image
Linda Lopez
Profile Image
Zandra Pihl
Profile Image
Anh Thu Do
Profile Image
Karen Johnsen