Genåbning af aktiviteter
Kære medlemmer, spillere og forældre
Aktiviteterne i BK Amager er oppe at køre igen, efter en lidt længere julepause. I BKA vil vi gerne holde vores aktivitetsniveau i hallerne, så tæt på normalen som muligt – naturligvis med respekt for de retningslinjer der er. Det betyder, at der er adgang for alle når der spilles ungdomskampe i Amagerhallen. Derudover vil Sidelinjen være åben så ofte, det er muligt. Der skal selvfølgelig huskes mundbind, når man bevæger sig rundt, som også er skiltet ved alle indgange.
Ved Sidelinjen fjernes borde og stole, for at give lidt mere plads i området… Husk stadig på de gode vaner, som afspritning, afstand og vigtigst – at blive væk hvis man har symptomer.
Vi har en dejlig stor hal, så der burde være god plads til alle. 😊
På vegne af bestyrelsen i BK Amager
Martin Høj Larsen
Opdateret d. 10. januar