Nyeste restriktioner for hele landet pr. 21. maj

Indendørs idræt:

  • Indendørs idræt er nu tilladt for alle aldersgrupper
  • Kontaktsport – også med kropskontakt – er nu tilladt for alle aldersgrupper
  • Der gælder et forsamlingsforbud på 50 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal

Regler for coronapas ved indendørs idræt:

  • Voksne udøvere fra 18 år og derover skal have gyldigt coronapas, når de deltager i indendørs idræt.
    Et coronapas dækker over en negativ test, vaccination eller hvis man har fået coronapas pga. tidligere coronasmitte. En coronatest er gyldig i 72 timer fra tidspunktet, hvor testen er taget.
  • Der er ikke krav om coronapas for trænere og andre nødvendige voksne
  • Idrætsforeningen eller facilitetsejeren skal mindst én gang i døgnet foretage stikprøvekontrol af coronapas. Der skal foretages kontrol for hver facilitet.

Læs mere om coronapasset på coronasmitte.dk.

Regler for coronapas ved udendørs idræt:

For udendørs idræt gælder et forsamlingsforbud på 100 personer inkl. alle.
Vi råder til at man også her kommer med et coronapas.

I takt med at mere og mere er åbnet op, vil der naturligvis også komme flere smittede. Derfor beder vi alle fortsat være opmærksomme på symptomer, lade sig teste jævnligt og blive hjemme, hvis man er den mindste smule i tvivl.

Vi ønsker jer alle god træning – både inde og ude.

Opdateret 26. maj