Retningslinjer for træning indendørs
Fra og med onsdag den 21. april må børn og unge til og med 17 år sammen med holdets træner genoptage indendørs træning. YES, hvor er det skønt og længe ventet!
Vi kan komme tilbage til en forholdsvis normal hverdag i hallen, men vi er dog fortsat underlagt restriktioner, som følger her:
- Alle børne- og ungdomshold (til og med 17 år) har samme banetider som før nedlukningen. Trænerne melder ud hurtigst muligt.
-
Der gælder en max forsamling på 25 personer til indendørs træning.
Dette omfatter kun dem, som er en aktiv del af aktiviteten – dvs. spillere, udskiftere, dommere og frivillige trænere. Deltagere omfatter altså ikke ledsagende forældre indendøre.
Bemærk at forsamlingsforbuddet er hævet til 50 personer for udendørs træning – og her er forældre velkomne, men tæller med i de 50 personer. - Ved træninger på flere baner på samme tid gælder forsamlings max på 25 pr. bane.
Dog må træninger og deltagere ikke blandes på tværs af baner og zoneopdeling er nødvendig. Her skal der være min. 2 m. mellem hver zone.
Det er et krav, at der er en ansvarlig voksen til stede i hver gruppe af op til 25. Én træner må kun have ansvaret for én bane. -
Der er ikke krav om coronapas for børn og unge under 18 år, trænere eller nødvendige voksne (fx forældre til U5 børn).
-
Alle over 15 år skal bære mundbind ved ind- og udgang til hallen, dog ikke under træning.
Derudover gælder de samme retningslinjer, som før nedlukningen. Vi genopfrisker dem her:
-
Aflever dit børn / ankom til hallen max. 15 min. inden træningens start og gå direkte til venteområder ved udgang C, 1. eller 2. sal. (Zone 1, 2 eller 3) (HUSK at spritte hænder ved ankomst)
-
Kom ned til træningsbanen 5 min. efter træning starter med mundbind på, så det foregående hold kan nå at forlade banen. (f.eks. hvis træning starter officielt kl. 17.30 – så starter træningen nu kl. 17.35.
-
I kan eventuelt mødes udenfor hallen på starttidspunktet for jeres træning, hvorefter i går ind til træningen samlet med jeres træner. (HUSK at spritte hænder ved ankomst)
-
Stop træning 5 eller gerne 10 min. før den officielle træning stopper (f.eks. afslut træningen kl. 18.55 og ikke kl. 19.00)
-
Forlad banen og hallen hurtigst muligt og gerne i samlet flok, inden næste hold efter jer kommer ind
Undervejs i forhandlingerne håbede DIF også på, at det ville lykkes, at få alle de voksne med allerede fra den 21/4, men dem under 70 år må – som hidtil planlagt – vente knapt tre uger endnu, nemlig til den 6. maj 2021.
Se de gældende retningslinjer på www.dif.dk/corona og www.basket.dk/corona-retningslinjer
Opdateret 20. april