Trænersupport – ny funktion i BKA
Under den seneste nedlukning, har bestyrelsen arbejdet på at tilføre en ny funktion til BKA. En funktion, der som sit eneste formål har at styrke motivation og trivsel hos BKAs mange dedikerede trænere, og samtidig forbedre kommunikationen og forkorte afstanden mellem bestyrelse og trænere.
Tæt og løbende dialog vil være en af nøglerne, til at få dette til at fungere. Og vi vil snarest tage fat i alle trænere, for at få dette initiativ på benene. Derudover bliver det en funktion, som vil være synlig for og blandt trænerne – både nu, men også når vi er tilbage til mere normale tilstande i hallen.
BK Amagers trænersupport vil bestå af Mette Foldgaard Davidsen og Martin Høj Larsen.
Vi har mange gode idéer at byde ind med, og vi glæder os til at introducere jer for disse. Samtidig håber vi også på input fra jer, for kun sammen kan vi blive bedre. Så hvis du som træner går med idéer til forbedringer, tættere samarbejde eller klarere kommunikation, ser vi frem til at høre dem.
Rigtig mange er allerede i gang udendørs, og vi glæder os til at møde jer på udendørsbanerne eller forhåbentlig inden alt for længe – i Amagerhallen, som vi alle jo længes tilbage til.
BK Amagers vision er at være en udviklingsklub. Det inkluderer spillere såvel som trænere. Vi håber derfor, at I vil tage godt i mod og støtte op om dette initiativ.
Brænder du inde med noget, kan du sende dine spørgsmål eller input til trænersupport@bkamager.dk

