En lille genåbning

Der er kommet opdaterede retningslinjer for udendørs idræt og træning. Det betyder, at der gælder nye restriktioner fra mandag d. 1. marts.
Læs mere om restriktionerne og hvilke regler der gælder her:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på max 25 for udendørs idræt – det gælder både børn & voksne og er inkl. alle de tilstedeværende dvs. trænere, dommere
  • Indendørs idræt holdes fortsat lukket, men indendørs træninger må gerne rykkes udenfor
  • Der er ikke krav om negativ test, før man deltager i udendørs træning. Men vi anbefaler, at man fortsat bruger sin sunde fornuft og bliver testet min. 1 gang om ugen, samt bliver væk, hvis man har de mindste symptomer på sygdom
  • Der må gerne arrangeres træning for flere grupper samtidig, så længe der er max 25 og følgende regler overholdes:
    – Der skal være tilstrækkelig afstand mellem grupperne – gerne mindst 2 meters afstand
    – Den ene træningszone afskærmes fra den anden. Anvend fx kegler, toppe, snor, kridt eller anden tydelig markering
    – Der skal altid være en træner eller anden ansvarlig til stede ved afvikling af idrætsaktiviteter for børn. Husk at vedkommende tæller med i det samlede antal på max 25 personer.
  • En træner må altså ikke stå for aktiviteter i flere grupper samtidig
  • Klubbens lokaler må gerne benyttes i forbindelse med kortvarige ophold som afhentning af udstyr og toiletbesøg. Mundbind er stadig påkrævet indenfor og indendørs restriktioner skal fortsat følges
  • Program over træningstider findes her, hvor alle trænere opfordres til at reservere træninger til deres hold. Husk at det altid er med forbehold for at andre borgere også kan benytte sig af de offentlige udendørs baner. Det er derfor en god idé at have alternativer i baghånden.

Udendørs basketbaner findes her og her. 

Mere information om restriktionerne kan findes her.

Information opdateret 26. feb

Foråret og varmere dage er over os. Kom ud og genoptag træningerne med jeres hold.

Vi ønsker jer god og sikker udendørs træning!