Ny coach til Amagers Damehold

BK Amager er meget glade for at kunne offentliggøre, at Jesper Johansen bliver ny coach for Dameholdet.

Valget er faldet på Jesper, da han kommer med stor elite-basket erfaring. Hans basketbaggrund er i Værløse, men han har trænet damehold i den bedste række i både Værløse, Virum, Hørsholm og Aabyhøj, som han vandt DM med.

Derudover har han været Assistant Coach på damelandsholdet og trænet ungdomslandshold.

Vi er utroligt glade for at Jesper har mod på at træde til i denne situation og særligt i disse tider, hvor corona har haft sin indvirkning på basket. Vi er sikre på, at Jesper kan gøre Lars kunsten efter og glæder os til at se, hvad Jesper bringer til holdet og klubben.

Jesper får sin trænerdebut i Amager-jersy’en d. 9. januar kl. 17:00, hvor damerne møder BMS Herlev Wolfpack. Om kampen kan ses med tilskuere er endnu uvist – men vi melder ud, så snart vi ved mere.

Et varmt velkommen til Jesper på vegne af hele klubben. Tag godt i mod ham!