Nye retningslinjer for kampafvikling
DBBF har justeret deres vejledning, hvilket giver mulighed for tilskuere til ungdomskampe.
Vi har som klub vurderet, at det fremover skal være muligt at have tilskuere til kampe på stor bane. Dette gælder dog kun i weekenden (dvs. ikke på hverdage, ikke når der er træning på tværbanerne og ikke når der er Grand Prix stævner)
Der er et begrænset antal pladser til tilskuere:
Antal pladser for udeholdet er 20 og for hjemmeholdet 30. Dette er udover spillere & staff omkring holdet.
Antal pladser for udeholdet er 20 og for hjemmeholdet 30. Dette er udover spillere & staff omkring holdet.
Generelt gælder alle tidligere retningslinjer stadig: Kom ind → Indgang B, Gå ud → Udgang C. Bær mundbind når du er i hallen og til du sidder på din plads. Bevæg dig i den retning, som pilene i hallen angiver. Og følg corona-vagternes anvisninger til hver en tid!
Derudover er det en forudsætning at hjemmeholdet stiller med mindst tre coronavagter, som skal sikre følgende:
- Tilskuere har først adgang til hallen 10 minutter før kampstart og kun under forudsætning af at forrige holds tilskuere har forladt tribunerne og coronavagterne har afsprittet pladserne.
- Alle tilskuere skal sidde samlet og bære mundbind.
- Udeholdet sidder på afmærket tribune overfor udeholdets bænk.
- Hjemmeholdet sidder på de to tribuner overfor hjemmebanen.
- Der friholdes mindst en tribune mellem de to holds tilskuere.
- Al kontakt med og råben til spillere, dommere, trænere og øvrige tilskuere er forbudt og kan medføre bortvisning.
- Coronavagterne skal efter kampen sikre at alle tilskuere straks forlader hallen, og at alle pladser afsprittes.
Hjemmeholdets kampansvarlige skal senest 24 timer før kampstart sikre, at antallet af tilskuere fra både ude- og hjemmehold ikke overstiger antallet af pladser til rådighed.
For kampe på tværbanerne er reglerne uændrede.
Læs mere på DBBF her.
(Opdateret 24. november)