Double header – lørdag går det løs
Så er tiden endelig kommet til sæsonens første dobbelte header – og endda på hjemmebane!
Herrerne åbner lørdagsballet, når de møder Randers Cimbria lørdag d. 24. oktober
Tip off er kl. 14.30, (Dørene åbner 13.45)
Entré ved Indgang B.
Pris: 5okr. Dog gratis for BKA-medlemmer.
Døren lukker ved 200 tilskuere.

…Hold endelig fast på dit sideplads, nu hvor den er varm, for lige efter møder Damerne SISU
Tip off er kl. 17, så bliv hængende og se Damerne skyde deres sæson i gang efter mere end 7 måneders pause!
Udover to seværdige kampe på hjemmebane, har vi selvfølgelig sørget for ekstra underholdning. Vi garanterer lækre præmier, som gør selv Bagedysten-deltagerne jaloux!

😷 HUSK at du skal have mundbind på fra du kommer ind til du sætter dig på plads ved tribunerne. Der bliver mulighed for at købe engangmundbind til 5 kr. eller et BKA mundbind til 50kr. i døren.
Vi glæder os til at se jer til ligabasket i Amagerhallen – dog under lidt andre forhold end vanligt.
Husk at følge forholdsreglerne. Hvis du er i tvivl, kan du orientere dig på skiltene i hallen eller spørge en af vores søde Corona-vagter.
Du kan også følge kampen live hjemme fra sofaen på Fanseat.
Sammen står vi stærkere & sammen kan vi vinde! 🏀
Og sidst, men ikke mindst har vi brug for Corona-vagter til begge kampe!
Der er behov for 5 vagter til hver kamp, som kan hjælpe med at guide folk rigtigt på plads, svare på evt. spørgsmål og generelt sørge for at folk overholder retningslinjerne før, under og efter kampene.
Det er en let og hyggeligt tjans, hvis du alligevel skal op og se kamp – men det er en rigtig vigtig tjans, for at vi kan tage imod tilskuere. Uden vagter – ingen tilskuere!
Har du lyst til at hjælpe, så send en mail til Paul på eliteherre@bkamager.dk