
Jubilar Klaus Reinhold
Stort tillykke til Klaus, som i dag fejrer 25 års jubilæum som frivillig i BK Amager.
Klaus er frivillig med stort F. Han har været hele paletten af frivillige opgaver rundt – lige fra træner, til buschauffør, referent af kampe, bestyrelsesmedlem og til trofast supporter af H1 og husfotograf. Det er bl.a. hans action-skud, du ofte kan se i vores Facebook-gruppe.
Som forening er frivillige som Klaus guld værd. Derfor skal der, på vegne af hele BK Amager, lyde et kæmpe stort tak og tillykke til Klaus for de 25års dedikation til og i klubben. Vi er dig evigt taknemmelige.