Kære alle BKA’ere

Vi slipper desværre ikke for Corona lige foreløbig, og med sæsonen lige om hjørnet, må vi erkende at vi har akut brug for flere hænder, hvis vi fortsat skal kunne begå os i Amagerhallen og atter have tilskuere igen.

Derfor rækker vi nu ud til alle jer i og omkring klubben, som kunne have lyst til at hjælpe som Corona-vagt. Det er en meget (for)nem rolle, hvor man får ansvaret for, at vi som klub overholder de opstillede retningslinjer og holder alle i hallen smittefri.

Det er helt essentielt at vi kan passe på vores børn, unge, medlemmer og modstandere, når vi spiller basket. Derfor håber vi at I har lyst til at hjælpe os & jeres børn.

Helt konkret drejer det sig om vagter til træning og/eller kamp, og det kan sagtens være i forbindelse med træning/kamp for sine egne barn/børn, hvis man alligevel ville have været i hallen.

Kunne du have lyst til at tilføje Corona-vagt til dit CV, så hører vi meget gerne fra dig snarest muligt!

Mere info om praktik osv., samt tilmelding kan ske til Paul på eliteherre@bkamager.dk